“Nobody puts Baby in a corner”, siger ingen mindre end Patrick Swayze.

 Og så går ham og Baby ud på dansegulvet og giver den alt, hvad de har.

Husker du den scene fra Dirty Dancing?

 

“Nobody puts baby in a corner”

 

Er du havnet i hjørnet?

 

Og pointen er rigtig fin.

Pointen er nemlig, at vi skal gøre det, vi er gode til og lade være med at pakke os selv væk.

Men det er desværre langt fra sådan, som de fleste af os gør.

Vi lærer nemlig allerede tidligt i livet, at vi ikke må være for meget, og vi må ikke være for lidt.

Vi skal være lige tilpas og helst passe ind.

Og være som andre synes, vi skal være.

Og det er vildt ærgerligt, at det er sådan.

 

Det betyder nemlig  også, at hvis du aldrig har fået brudt med den forestilling om, at du skal være på en bestemt måde for at være god nok, så sidder du alligevel i et hjørne.

Dit hjørne.

 

Ikke fordi nogen tvinger dig til det, men fordi du måske ikke er klar over, at du slet ikke behøver sidder der.

Fordi du måske slet ikke er klar over, at ingen andre end dig selv holder dig i hjørnet.

 

Det er nemlig dine egne tanker og følelser og overbevisninger, der holder dig siddende i hjørnet år efter år.

Og dine tanker og følelser og mønstre er i virkeligheden bare en bestemt måde, du har lært at være i verden på fra du var helt lille.

Og derfor kan det ændres.

 

Hvis du nu selv kan vælge – vælger du så stadig hjørnet?

 

Ved at blive mere bevidst om, hvad det er for nogle mønstre, du har med dig, og hvordan de holder dig inde i hjørnet, kan du begynde at ændre dem og SELV vælge.

Du kan selv vælge, om du vil sidde i hjørnet.

Eller om du vil ud på gulvet og danse og vise hvem du er, og hvad du kan.

 

Ved bevidst at arbejde med dit indre, så kan du opdage hvad det er, at du har at byde på. Du kan opdage, hvad du rigtig længe har haft pakket væk og måske slet ikke er klar over er en del af dig, fordi du har haft det pakket væk alt, alt for længe.

 

Det er din glæde, dit drive og DIG du sætter i hjørnet

 

Og det er ikke lige meget, at du har pakket en del af dig væk.

Det er nemlig ikke hvad som helst du pakker væk, når du sætter dig der i hjørnet.

Det er dit drive, dit livsformål, din passion, din lyst og din glæde, som du pakker væk.

Og så længe du holder dig selv i hjørnet, så vil du også i en eller anden grad mangle kontakt til netop dit livsformål, din glæde, din passion og dit drive.

 

Og det kan føles vildt skræmmende at stille dig ud midt på dansegulvet i stedet for at sidde der i hjørnet.

 

For selvom hjørnet er trangt og mørkt, og du ikke rigtig har haft plads til at være dig med alt, hvad du er, så er det trods alt velkendt.

 

Især hvis du har siddet i hjørnet i mange år.

 

Og det har de fleste af os.

 

Så er det trods alt det, du har været vant til, og det du kender bedst.

 

Og derfor vil det føles vildt grænseoverskridende og skræmmende, at gå ud på dansegulvet og gi den fuld gas.

 

 

Gør det alligevel – for det føles fantastisk

 

Men når du har gjort det bare én gang, så vil det allerede føles lettere næste gang.

Og det kan sagtens være, at det er en for stor mundfuld for dig at gå fra det trange, mørke hjørne og ud på dansegulvet i ét stort skridt. 

Men så tag et enkelt lille skridt i den retning, hvor du giver plads til lidt mere af dig.

Og et skridt mere.

 

Og en dag så står du helt ude på dansegulvet – og stråler. 

 

Fordi du har opdaget, hvor fantastisk det er at turde bruge alle dine facetter og at turde stå ved dig selv.

 

Uanset hvad andre synes.

Uanset hvad andre tænker.

Uanset hvor småt du har lært at spille hjemmefra.

 

Valget er dit

 

Og hvorfor egentlig blive ved med at sidde der i hjørnet?

 

Ja, det er trygt og velkendt.

Ja, du risikerer, at nogen synes, du stikker næsen for langt frem ved at vise hele dig.

 

Men ved at gøre det alligevel, så får du SÅ meget mere ud af dit liv.

Du får så meget mere ud af DIG – og jeg lover dig, at det at få kontakt til dit drive, din passion og din glæde, som har været sat hen i hjørnet i så mange år, gør det hele værd.

 

Nobody puts you in a corner

Salgs- og handelsbetingelser   Privatlivspolitik

Copyright 2020 OMFAVN DIT LIV   I  E-mail: mette@omfavnditliv.dk